Lars Sørige - den stærke mand fra Uggerby - kan stadig! Lars Sørige der er tidligere landsholdsløfter stoppede på konkurrenceplan for nogle år siden, men han hyggetræner stadig 1-2 gange om ugen!
Lars Sørige med en 4 repper på 177,5 kg.
Således også fredag hvor man kunne se ham køre bænk! Som altid er Lars meget præcis i sine vægtpåsætninger så denne aften blev det en serie indeholdende 177,5 kg x4 og 183,5 kg x3 han valgte som topvægte! Altsammen naturligvis udført i en alm. t-shirt! Ingen hokus-pokus her - bare råstyrke og biomekanik!
Om det nogensinde bliver til et comeback for Lars som konkurrenceløfter evt. som masterløfter (han er født i 1968) må tiden vise - pt. virker han dog ikke særlig motiveret for dette, men nyder tydeligvis bare, at træne på motionsplan!
Du kan herunder se en video fra dengang Lars Sørige rigtig var i form. Filmen er fra et Thisted stævne - formodentlig DM 2003 og viser hans 3 squat forsøg! Hvem der ophavsmand til denne video vides ikke og vises her på disse betingelser. Men det kunne være Johnny Kosela fra styrke.dk?
Bemærkes skal det også, at Lars Sørige er medlem af en lille eksklusiv klub for hvem det er lykkedes at score 500 eller flere wilks points! I tiden 2001 til 2004 blev han 3 gange nr. 2 og i 2003 nr. 1 med 506,47 som Danmarks bedste løfter på points! En særdeles fornem præstation!Du kan her se hans løfterprofil hos styrke.dk